Dansk Backpacker

Mexico Blog og Billeder

Lucha Libre, Tequila og ruiner i Mexico City

Endelig blev det d. 25. december. Dagen hvor rygsækken endnu engang skulle med på tur – denne gang til Mexico. Vi har oplevet mange underlige ting i lufthavnene rundt omkring. Vi har næsten altid haft en episode som f.eks. dårligt vejr, bird strikes eller hjerteanfald hos besætningen, der har forsinket eller aflyst vores fly. De sidste to rejser har været fuldstændig uden problemer, så vi troede faktisk, at uheldene var ovre. Sådan skulle det dog ikke være.

Vi skulle op kl 0330 for at nå et fly i Aalborg kl 0620. Alt går, som det skal. Besætningen er i julestemning, har nissehuer på, og har hængt lidt julepynt i flyet. Da vi skal til at afsted, får vi meddelelsen, at personen der kørte bagagebåndet, har påkørt flyet, som er blevet bulet. Vi måtte derfor ikke flyve, før en ingeniør havde tilset flyet. Sådan en viste sig umulig at opstøve 1. Juledag. Panikken spredte sig, og flyselskabet vidste ikke, hvad de skulle gøre.

Vi vidste hurtigt, at vi aldrig ville kunne nå vores næste fly, så vi tog det helt roligt, da vi jo har prøvet at blive ombooket en del gange efterhånden. Løsningen blev, at vi skulle flyve fra Billund i stedet. Vi blev derfor fragtet med Jørns Busrejser til Billund, hvor rejsen kunne fortsætte ca. 10 timer forsinket.

Vi blev omdirigeret via Amsterdam og Paris, og fløj derfra direkte til Mexico City med Aeromexicos nye Dreamliner-fly. Det var en ret behagelig tur, så på trods af forsinkelsen, kom vi til Mexico City uden flere udfordringer.

DSC_0031Vi fik lidt søvn, inden vi gik en tur rundt i Mexicos Citys gader. Vi var lidt spændte på mødet med denne storby, der ikke har det bedste rygte. Mexico City imponerede os enormt. Byen var relativ ren, hvilket vi slet ikke forventede. Der var faktisk ret hyggeligt og fyldt med torve, hvor lokale spillede lokalt musik.

Dagens overraskende oplevelse var dog, at der var sat en skøjtebane op midt på byens største torv. Skøjtebanen var fuldstændig proppet med mexicanere, som øjensynligt aldrig havde prøvet noget lignende før. Det var en ret sjov oplevelse. DSC_0026Der var meget stor forskel på morgen, middag og aften. Om dagen kunne vi sagtens gå uden så mange mennesker omkring os. Om aftenen derimod var menneskemængderne ekstreme i sådan en grad, vi sjældent, hvis nogensinde, har oplevet før.

I løbet af dagen så vi bl.a. Temple Mayor, som er der, hvor Aztekerne grundlagde aztekerriget.  Det er her Mexico City udspringer fra. Det siges, at aztekerne skulle grundlægge deres by der, hvor de fandt en ørn siddende på en kaktus, mens den spiste en slange. Det gjorde de så der, hvor Temple Mayor ligger i dag – I den absolutte mest centrale del af Mexico City.

Vi gik omkring byens berømte Latino Tower, hvor vi IMG_20141226_141826kunne få panorama-udsigt ud over hele Mexico City fra 43. etage. Herfra kunne vi virkelig se, hvor gigantisk Mexico City egentlig er – igen en smuk oplevelse.

Dagens højdepunkt var klart aftenens aktivitet. Vi skulle ud og se Lucha Libre (mexicansk wrestling), som er den næstmest populære “sport” i Mexico. Vi mødtes med den meget karismatiske guide Luis, som skulle lære os lidt om denne fine mexicanske kunstart, samt lære os at drikke tequila.

Vi havde en ret sjov aften, hvor vi kom rigtig tæt det mexicanske kulturliv. I Lucha Libre har de fleste wrestlere masker på, da det udgør en slags stolthed for dem, så sådan en måtte vi jo selvfølgelig også have. Selve showet var ganske underholdende. Mest fordi mexicanerne gik op i det med liv og sjæl, så der var en rigtig intens stemning til showet. Vi måtte desværre ikke have kamera med, så vi måtte nøjes med billeder fra mobiltelefon, så kvaliteten er ikke så god.IMG_20141226_215407

Efter showet havde Luis sørget for, at vi kunne mødes med en af wrestlerne. Vi mødte en af de helt store legender med det mundrette navn Negro Casa.Vi kom sent i seng, mætte på oplevelser og tequila i Mexico City.

Vi skulle tidligt op næste morgen, da vi skulle ud og flyve luftballon over de berømte Teotihuacan-ruiner. Det kom vi så ikke, da der åbenbart var gået noget galt i bookingen. Vi håber nu, at vi har haft de udfordringer, vi skulle have på denne rejse. Det var ret skuffende, men vi ville jo se ruinerne, så vi fandt et alternativ. Det endte med at vi kom på olle-kolle bustur sammen med alle kineserne. Det var faktisk ret sjovt, og vi så en del andre ting, som vi ikke selv vidste fandtes. Vi så bl.a. flere azteker-ruiner og et sted, hvor de lavede tequila ud af kaktus (smagsprøver).

DSC_0253Vi så også en kæmpe kirke i Mexico City, der hed Guadalupe. Det var faktisk en ret speciel oplevelse. Vi ankom midt under en messe, og der var så ekstremt mange mennesker, der deltog i højtideligheden. Vi vil gætte på, at der var 10.000 mennesker. Vi fik at vide, at kirken kunne rumme 40.000 mennesker. Det var en helt speciel oplevelse, som vi slet ikke havde regnet med.

DSC_0154Det var jo selvfølgelig de berømte pyramider ved Teotihuacan, som var dagens højdepunkt. Vi havde glædet os meget til at se dem, så de kunne næsten kun skuffe. Det gjorde de dog ikke. De imponerede os i høj grad. De to største monumenter er sol-pyramiden og måne-pyramiderne. Sol-pyramiden er verdens 3. Største pyramide næst efter en anden i Mexico samt Kheops pyramiden i Egypten. Forskerne tror, at Teotihuacan er verdens første kalender. Den er selvfølgelig baseret på solens cyklus.

DSC_0220Det var ekstremt varmt at traske rundt omkring pyramiderne. Der var høj sol, og den mexicanske ørken er ubarmhjertig, hvilket resulterede i den første lettere skoldning på denne tur. Det var dog det hele værd, og Teotihuacan imponerede os i en sådan grad, at vi tror, vi har en ny konkurrent til vores top-10 liste. Efterfølgende gik turen tilbage til Mexico City, hvor vi skulle fange natbussen til byen Oaxaca.

 

Oaxaca, natur og nytår i San Cristobal

Busserne i Mexico fungerer faktisk ret godt. Det ved de lokale åbenbart også. Vi fik lidt af en overraskelse, da vi ankom til bustationen i Mexico City kl 22 om aftenen. Det mindede mest af alt om udsalg i Salling, men vi fandt da rimelig nemt vores bus, og var snart på vej til Oaxaca (udtales O-a-ha-ka),

Oaxaca er kendt for sine gamle bygninger i kolonialsk stil. Derudover er det Mexicos madmekka. Det er også i Oaxaca, at mexicanernes yndlingsdrik mezcal primært bliver brygget, men mere om det senere.

DSC_0319Vi fik gået en masse i løbet af vores dag i Oaxacas hyggelige små gader. Vi fik prøvet nogle af de berømte egnretter fra Oaxaca – især deres mole var helt speciel. Mole er en slags kryddersauce, som indeholder over 30 ingredienser. Derfor er der aldrig en mole, der er ens, og der findes mange slags. Som enhver anden mexicansk by, var der en stort torv, hvor de lokale elsker at opholde sig. I Oaxaca var der dog en demonstration, som havde varet siden maj. Pladsen var helt fyldt op med telte, hvor lærere sov. De demonstrede åbenbart over for lav løn, så pladsen var omdannet til en lille campingplads, men var helt fredelig.

Vi elsker lokale markeder, som dem skulle vi jo også besøge i Oaxaca. Der var et marked for turister, hvor man kunne købe alt det sædvanlige stads. Det interessante marked var markedet med fødevarer. Når man gik ind her, blev man straks mødt af lugten var adskillige grills. De stegte alle mulige forskellige slags kød, som kunne købes og fortæres på stedet. Det var meget tåget, men åbenbart også voldsomt populært blandt mexicanerne.

Sent om eftermiddagen var byen virkelig blevet fyldt med liv. Der var glade mennesker, musik, boder, børn med balloner og forskellige optrædende artister rundt omkring i bymidten. Vi regnede med, at der nok var en eller anden festival, da det mest af alt mindede om en byfest. Det viste sig så, at det bare var fordi, at det var søndag, så der er åbenbart kæmpe fest hver søndag. Vi har hurtigt fundet ud af, at mexicanerne er utrolig festglade og positive mennesker.

DSC_0341Vi var stadig ramt af jetlag, og havde ikke fået en god nats søvn siden ankomsten til Mexico. Derfor gik vi tidligt i seng, og sov i 11 timer, inden vi igen skulle på tur. Vi skulle se Hierve el Agua, som ligger ca 55 km fra Oaxaca. På vejen gjorde vi også stop ved andre seværdigheder. Bl.a. så vi verdens største træ (påstår mexicanerne) El Tule målt på omkreds og volumen. Træet var 11 m i diameter, og havde en omkreds på 52 m. Hvordan man kan måle volumen på et træ, fandt vi aldrig ud af, men det var ret imponerende at se et 2000 år gammelt træ, der har oplevet så meget historie, og været helligt for aztekerne.

DSC_0397Vi kørte forbi Mitla-ruinerne, hvilket ikke rigtig fangede os. Måske fordi vi allerede havde set Teotihuacan, men det var heller ikke formålet med turen. Formålet var at se Hierve el Agua, som er en slags forstenede mineraler, der ligner et frosent vandfald. På toppen kunne man bade i naturskabte små pools med den fedeste panoramaudsigt. Vi var imponeret.

DSC_0454Vi blev også introduceret til Michelada, som er endnu en af mexicanernes yndlingsdrikke. Kort fortalt er det tabasco, lemon, salsa og øl blandet sammen i en kop med chillipulver langs kanten af koppen. Vi skulle dog også gøre stop ved et Mezcal-distilleri. Mezcal er en stærk alkoholisk drik, som f.eks. tequila hører ind under. Tequila er lavet af en bestemt slags kaktus, mens mezcal kan laves af alle kaktusser. Mezcal har en alkoholprocent på op imod 60 %, og smagte decideret skrækkeligt.

DSC_0507Vi tog samme aften natbussen fra Oaxaca til byen San Cristobal. Her skulle vi fejre nytår. San Cristobal er mindst lige så hyggelig som Oaxaca. Især byens madscene har vi nydt godt af. Både tortilla, fajitas, burritos, tacos, quesadillas og tortias har vi prøvet, og vi er fans. San Cristobal har også en masse gamle koloni-bygninger på snorlige små gader. Dog ligger San Cristobal 2000 m oppe, så der er lidt køligere og mere grønt end i Oaxaca. San Cristobal fik et ekstra plus af Tine, da der stod et kæmpe juletræ på byens største torv.

DSC_0610Nytårsaftensdag brugte vi ved Cañón del Sumidero, som er en 800 m høj kløft. Her sejlede vi igennem i speedbåd, og så den flotteste natur. Det var også dejlig afvekslende fra alle ruinerne, som vi har set, og stadig mangler at se.

DSC_0589Vi så en masse dyreliv, hvor højdepunktet nok var et par krokodiller,  som bestemt ikke var helt små. Det var en rigtig fed spontan tur.

Vores nytårsaften blev fejret med grillkylling og rib eje.Mexicanerne gjorde ikke så meget i raketter, som vi gør. Til gengæld er de helt tossede med kanonslag, så vi fik skudt det nye år ind ret højlydt.

Godt nytår allesammen!!!!

 

Det fjerde verdensvidunder – Chichèn Itza

Vækkeuret ringede kl 04:45 nytårsmorgen. Vi skulle nemlig køre et godt stykke for at komme til vores næste destination Palenque. Dvs. da vi egentlig skulle med natbus fra Palenque til Merida samme aften, havde vi en ret lang dag i vente. Vi skulle dog ned fra højderne, så det var slut med de kolde nætter, hvilket passede os glimrende.

På turen mod Palenque blev vi meget overrasket over, hvor frodigt Mexico egentlig er. Der var masser af bjerge og grønt så langt øjet rækker. Sidst vi så et landskab, der lignede dette, stod der Uganda på landkortet. Vi havde forventet, at Mexico var meget tør, og havde et landskab fuld af kaktusser. Vi er blevet positivt overrasket over, hvor forskellige landskaber Mexico indeholder, afh. af hvor i landet, vi har været.

DSC_0692Den første del af køreturen var knap så spændende. Vi kørte op og ned af bjerge og rundt i skarpe sving, så det var svært at sove. Samtidig regnede det, så vi håbede bare på opklaring. Den kom heldigvis lige før dagens første stop ved Agua Azul, så vi var glade. Agua Azul var en stor kaskade med vandfald og små pools med det klareste blå vand. Det var et rigtig smukt syn. Vi gik op til toppen af vandfaldet, hvilket var en yderst varm fornøjelse. Det var dog det værd, da det klart var et af de smukkere vandfald, vi har set længe.

DSC_0763Næste stop var Misol-Ha, hvilket også er et vandfald. Misol-ha var dog noget højere end Agua Azul, og havde kun et enkelt højt fald. Vi gik en tur om bag ved vandfaldet, hvilket var pænt vådt og glat. Vi var ikke helt så imponeret over Misol-ha som Agua Azul, men det var et rigtig fint lille stop på vejen.

DSC_0860Sidste stop var de berømte ruiner ved Palenque, som er et af de mest kendte efterladenskaber fra Maya-folket. Ruinerne er en stor samling templer, huse, paladser og ofringspladser, der blev opslugt af junglen efter Mayaernes fald. De blev først opdaget mange år senere, og det har taget mange år at få ruinerne fri af junglen uden af beskadige dem yderligere. Det har givet ruinerne en rigtig idyllisk beliggenhed. Samtidig lever der howler monkeys (kender ikke det danske ord for disse aber) i junglen omkring ruinerne, som har et meget karakteristisk højlydt brøl, som kunne høres på flere kilometers afstand. Vi så dem desværre ikke, men vi kunne sørme høre dem.Alt i alt var det endnu en dag med gode oplevelser i Mexico, som sluttede med en natbus (den sidste på denne tur) mod Merida.

DSC_0945Merida er den største by på Yucatan-halvøen. Vi skulle dog kun bruge byen som base til de videre ture. Merida er heller ikke den mest besøgte by i Mexico. Først tog vi til Maya-ruinerne Uxmal (udtales oooosh-mal) lige syd for Merida. Her var der mindst lige så mange velbevarede bygninger som ved Palenque. Den flotteste bygning var en stor rund pyramide på 32 meter, der repræsentede arbejderklassen samt regnguden. Vi fik to historier med, hvordan pyramiden blev bygget. Den første var den mest opfindsomme. Det siges, at det var en dværg, der blev ruget ud af et æg, det stod bag byggeriet. Han blev sat til at bygge pyramiden på en enkelt nat af maya-kongen. Hvis dværgen ikke fuldførte opgaven, ville han miste hovedet. Dværgen gik til sin bedstemor, som var en magtfuld troldkvinde, og hun byggede da lige pyramiden over natten for dværgen, og maya-kongen var glad.

Den kedelige historie men mere troværdige historie lød, at det tog 450 år at bygge pyramiden.

DSC_0877Hele området var meget smukt og velbevaret. Der var slet ikke så mange mennesker som ved Palenque, hvilket passede os glimrende. Lidt uforståeligt men Uxmal lå også lidt væk fra den klassiske turistrute. Ruinerne lå placeret i junglen, og vi fik et par eksempler på, hvordan ruinerne så ud, før de blev opdaget, og stadig var opslugt af junglen. Som bonus-info fandt vi ud af, at alle Maya-pyramider er bygget således, at står man lige foran pyramiden og klapper, så vil det give et ekko, der lyder som en fugl. Mayaerne mente, at det var en ørn, der sagde denne lyd, og bød en velkommen (en af deres guder). Vi synes, det lød lidt mere som en kalkun, men sjovt var det.

Da vi ankom sidst på eftermiddagen, fik vi mulighed for at overvære et lyd-og lysshow ved Uxmal. Det var vældig flot at se de mange ruiner oplyst i alverdens farver. Desværre forstod vi intet af historien, da den var på spansk, så det var en lidt lang forestilling.

DSC_0978Dagen efter var det så turens store højdepunkt, som vi skulle ud og se. Det blev dagen, hvor vi kunne krydse vores 4. ud af de 7 verdensvidunder af listen, da vi skulle se Chichèn Itza, som er det mest kendte Maya-monument af dem alle. Det var en meget varm dag, men der blæste meget, hvilket vi var utrolig glad for. Vi fik at vide, at det sjældent blev køligere end nu, så vi var bare glad for, at vi tog til Mexico nu og nøjedes med 30 grader istedet for 45.

Chichèn Itza er en efterladt ruinby som så mange andre steder i Central Amerika. Den mest kendte bygning er El Castillo, som er den berømte Maya-pyramide, man altid ser på billeder herfra. Også her blev vi budt velkommen af ørnen (klap mod pyramiden). El Castillo er mindre end f.eks. Uxmal, så det kan faktisk være svært at forstå, hvorfor lige præcis Chichèn Itza skulle være et af de 7 verdensvidundere. Det skyldes, primært, at pyramiden er et af klodens første beviser for astronomi samt at Mayerne havde stor forståelse for matematik. Pyramiden virker faktisk som et forvokset solur og kalender, så Mayerne vidste altid, hvilket tidspunkt af året de var. Hver halve år når der er jævndøgn, falder solen helt specielt på pyramiden. Alle dens 9 trin bliver ramt af solen samt et slangehovede i bunden. Når det sker, ser det ud som om, at slangen kravler op og ned af pyramiden. Vi synes, det var ret imponerende, hvordan Mayaerne kunne regne sådan noget ud for snart 2000 år siden.

DSC_0032Deres kalender lød på 360 dage. De vidste godt, at det ikke helt var nok, men hver gang der var gået 52 år, så skulle kalenderen nulstilles, så det hele gik lige op. Det blev markeret med store festligheder og et bestemt ærefuldt boldspil. Vinderen af dette spil blev så ofret til guderne, fordi det var en meget stor ære, og ens familie blev ophøjet til nærmest kongelig efter ofringen.

Hvis vi kiggede på bygningsværkerne uden symbolikken, så havde vi lidt svært ved at forstå, hvorfor Chichèn Itza er et af de 7 verdensvidundere, da der findes så mange andre fantastiske værker rundt omkring på kloden f.eks. Teotihuacan i Mexico City. Hvis vi så tager symbolikken ind i ligningen, så bliver det straks anderledes. Ikke nok med at de byggede pyramiden med håndkraft. De forstod også at placere den fuldstændig rigtig i forhold til solen, hvilket beviser, at de havde helt styr på astronomien.

Vi var rigtig godt tilfredse med vores besøg ved Chichèn Itza, og mangler nu kun Den Kinesiske Mur, Christ the Redeemer (Brasilien) og Petra (Jordan), før vi har set de 7 menneskeskabte verdensvidundere.

 

Solrige Tulum, dykning og afsked med Mexico

Så blev det endelig tid til at komme helt ned i gear. Efter vores tur til Chichén Itza blev vi sat af i den lille søvnige by Tulum, som ligger helt ud til Atlanterhavet. Her gjorde vi noget, vi aldrig har gjort før. Vi indlogerede os på et lille fint hotel, der kostede mere end samtlige overnatninger i Mexico kostede. I Tulum findes der ingen store resorts endnu. Kun små hoteller med omkring 10 værelser. Tulum er dog en af de hurtigst voksende byer i Mexico pt. Indbyggertallet er mere end fordoblet siden 2008, og er nået de omkring 30.000 personer.

DSC_0135Vores lille hotel havde egen privat strand, så det passede os ret godt, at vi kunne ligge der og stege i nogle dage i fred og ro efter et hårdt program.

DSC_0093Vi var dog også ude at se lidt. Vi lejede et par cykler, så vi kunne komme rundt. Vi var bl.a. ude og se maya-ruiner her. Disse ruiner var særdeles hellig, da det var det første sted, solen stod op. Det var også en meget idyllisk beliggenhed, hvor man kunne se både ruiner og azur-blåt hav samtidigt. Vi stødte også på kæmpe-leguaner her samt en nysgerrig vaskebjørnslignende skabning. Det var dog virkelig varmt, så vi blev ret hurtigt enige om, at stranden var en bedre idé.

DSC_0070Vi var også ude og bade i nogle af de berømte cenotes. En cenote er en naturskabt pool dannet af limsten. Der findes omkring 6000 cenotes på Yucatan-halvøen. Det specielle ved dem er, at de består af ferskvand i jungleomgivelser, og at limstenen danner en slags filter, der gør, at vandet er virkelig rent. Det var en ren fornøjelse at bade i disse cenotes på endnu en varm dag, da vandet var dejlig køligt.

DSC_0193Efter den lille ferie i Tulum tog vi videre til Playa Del Carmen, som er Mexicos største festby. Her var der helt stoppet op med turister. Vi kunne også nemt mærke, at vi nu var inde på charterturismens domæne. Vi mødte ihvertfald mange skandinaviske familier. Grunden til at vi tog til Playa Del Carmen var fordi, at vi skulle dykke. Herfra fik vi mulighed for at dykke i nogle cenotes, som ligeledes er en af Mexicos store attraktioner. Tine dykkede dog ikke pga hendes fod. At dykke i disse cenotes er en helt unik oplevelse. Det er blandt de eneste huledyk i verden, man kan tage uden formel træning i huledyk.

DSC_0197Vi tog først til The Pit, hvor Anders havde sit første dybe dyk. Her var vi nede på 38 m. Årsagen til dette skyldes næste dags aktiviteter. Derefter dykkede vi i Dos Ajos, som kun var 8 m dyb, så det var to meget forskellige dyk med hver deres charme. Det var en meget unik oplevelse, og er et rigtig godt eksempel på et sted, hvor billeder ikke retfærdiggører oplevelsen, da det var virkelig svært i dybet at få nogle ordentlige billeder. Vi havde en sjov oplevelse i Dos Ajos, da vi mødte en mand, der var dykkerinskruktør… og gæt engang, han kom fra Randers :o)

DSC_0198Dagen efter var så den helt store dag, hvor der skulle dykkes med tyrehajer. Anders var helt klar, og det var dykkerinsreuktøren også. Da vi kom ned til stranden, var strømmen voldsom og bølgerne høje. Instruktøren ville stadig gøre forsøget. Dog da vi skulle til at i båden, valgte havnefogeden at lukke for alt sejllads, så der blev ingen hajdyk i denne omgang. Jeg vil ikke sige, at det var skuffende, da det var for min egen sikkerheds skyld, og det giver jo bare en grund til at komme til Mexico igen, for det skulle være en unik oplevelse.

Vi valgte derfor at tage videre til Cancun, hvorfra vi skulle flyve hjem. Cancun er turistbyen over dem alle i Mexico. For amerkanere svarer Cancun lidt til, hvad Alanya gør for os. Vi skulle dog udelukkende også kun bruge byens lufthavn. Da vi kom lidt tidligere end forventet, brugte vi tiden på byens turistmarked, hvor vi kæbte de obligatoriske souvenirs, og Tine fik luftet sine “prutte”-talenter.

Vores tur til Mexico var hermed slut. Vi har haft en fantastisk tur med en masse gode oplevelser. Heldigvis har landet overrasket os virkelig positivt. Vi håber nu på, at vores flyvninger ikke bliver ramt af stormen over Europa i weekenden.

Adios

 

Efter hjemkomsten fra Mexico

Hvad fik vi så ud af vores rejse til Mexico?

Det var SÅ meget bedre, end vi havde regnet med. Hvad havde vi så egentlig forventet?

ja, vi havde regnet med, at vi skulle derover for at se de helt store attraktioner, og så ellers isolere os på vores hostel, for Mexico er jo fuldstændig kriminaliseret.  Faktum var dog, at vi sjældent har ført os mere sikre end i Mexico. Mexicanerne var utrolig venlige og hjælpsomme, og selvom kun et fåtal taler engelsk, så vil de gerne prøve på spansk alligevel. Derudover var maden helt forrygende – generelt noget af det bedste, vi har fået i verden (den kommer vi lige tilbage til).

Vi hoppede ombord på flyet fra Cancun til Detroit, og alt gik som det skulle. Det var lidt specielt at flyve i 4 timer fra 25 graders varme i Cancun til snestorm i Detroit. I flyet fra Detroit til Amsterdam blev Anders så syg, hvilket viste sig at være madforgifting fra den sidste dag i Mexico. Han fik så meget medlidenhed fra personalet, at han blev opgraderet til business class (så fik han også prøvet det – Tak til Delta), mens Tine pænt måtte blive siddende på monkey class. Det tog en lille uge at komme over den sygdom, men da vi begge har prøvet det før, var vi ikke så bekymret, og kom hjem uden problemer fra flyselskaber eller “Egon”.

Hvad fik vi så set og oplevet i Mexico?

Masser af ruiner! Vi skal gerne indrømme, at vi måske blev lidt tempeltrætte, men vi har set nogle af de fedeste, bedste og mest velbevarede verdensvidundere, vi endnu har oplevet. Faktisk fik vi to nye vidundere i top-10 på vores rangliste (se den her), som vi er vældig stolt af. Derudover så vi masser af mexicansk natur inkl. dykning, som faktisk var ret imponerende. Det havde vi ikke lige regnet med. Vi fik også en masse kultur og interaktion med de lokale (læs tequila og wrestling).

Faktisk synes vi, at det har været så god en tur, at der faktisk ikke er en eneste attraktion, der har skuffet os. Vi er og har været meget forvente på vores rejser, og gør meget research inden. Derfor er det bare fedt, at kunne finde en destination, som kunne overraske os mere, end vi havde regnet med.

Mht. økonomien har vi brugt nogle flere penge på denne tur, i forhold til hvad vi plejer. Det skyldes, at vi nok er blevet lidt ældre, og er blevet lidt mere flashpacker frem for backpacker, så vi har haft nogle bedre overnatninger og spist på bedre restauranter end nødvendigt, så rejsen kan sagtens gøres billigere. Vil faktisk sige, at rejsen kan gøres så billigt, at det ligner Asien-priser.

En ting er helt sikkert. Vi er på ingen måde færdige med at besøge Centralamerika. Vi har allerede den næste rejse i kikkerten. Det bliver dog en hemmelighed indtil videre.

Vi begynder at uploade video fra denne rejse, når vi får bearbejdet optagelserne, men bloggen for Mexico er hermed slut.

Mange tak fordi du læste med.