Dansk Backpacker

Så kan jeg fjerne “hvalhaj” fra min bucket-liste

Filippinerne er et utroligt venligt folkefærd. Det fandt jeg hurtigt ud af. Efter en lang flyvetur var det derfor en fornøjelse at komme til Filippinerne. Efter en enkelt nat i Manila fløj jeg dog videre til Legaspi, hvor mit eventyr skulle begynde.
Selve flyvningen til Manila, gik rigtig fint. Det samme kan ikke helt siges om flyvningen til Legaspi. Da piloten gjorde klar til landing, var vi ved at ramme ind i et kraftigt regnskyld. Derfor lavede han en undvigemanøvre, hvilket ikke var så rart for én med flyskræk.

Nå men ned kom vi da i andet forsøg, og efter en godt 2 timers bustur, havnede jeg i Donsol, som af mange betragtes som hvalhajernes hovedstad. På denne årstid findes der masser af disse kæmpe dyr i Donsol. Da jeg altid har ønsket at se en hvalhaj, var det naturligt at tage hertil.

Samme dag som jeg ankom til Donsol tog jeg ud på en lille sejltur for at se Ildfluer. Det var en fin lille oplevelse, og et smukt syn da de kom frem. Der var i tusindvis af disse små blinkende insekter. Det var ikke muligt at tage billeder eller film af ildfluerne, da der var meget mørkt.

Udover hvalhajer er området omkring Donsol kendt for Manta Rays (djævlerokker). Dem blev jeg selvfølgelig nød til at se, så jeg tog ud og dykke i håb om at se den. Vi dykkede først ved øen Ticao, hvor højdepunktet var min første søhest.

Efterfølgende gik turen til Manta Bowl, hvor det ofte vrimler med mantaer. Det viste sig, at de åbenbart ikke var blevet set de sidste 14 dage, selvom det er højsæson. Her havde vi to dyk. På det første så vi intet, så forventningerne var ikke så store til det andet dyk, og det var tæt på, at vi sprang over. Da vi så var halvvejs igennem dykket dukkede de så op. Vi så 4 ialt, og den største af dem var meget nysgerrig, så det var en fantastisk oplevelse.

Den sidste dag i Donsol var den store dag, hvor jeg skulle se hvalhajerne. Det tog dog lang tid om at finde dem, men da vi så endelig fandt dem, så vrimlede det nærmest med dem, og jeg fik set 7 forskellige. Hvalhajer er verdens største fisk, og selvom jeg godt viste, at det var nogle ordentlige krabater, så kunne det ikke måle sig med synet af dem i virkeligheden. Den største vi så var omkring 10 m lang og virkede på størrelse med en bus. Jeg var dybt imponeret, og kan nu endelig krydse hvalhajer af min “bucket-liste”.

Efter hvalhajerne gik turen retur til Manila, hvor jeg skulle have en enkelt overnatning. Flyet var selvfølgelig forsinket, men det gjorde ikke så meget, da lufthavnen i Legaspi ligger for foden at Mt. Mayon, som er en af klodens mest perfekte kegleformede vulkaner, så den gik ventetiden med at betragte.

DSC_0003

Tilbage i Manila var jeg kommet til at love en af de ansatte på mig guesthouse, at jeg ville prøve den filippinske delikatesse balut. Balut er et andeæg med et foster i. Det er typisk mellem 16 og 21 dage, når det spises. Jo ældre desto bedre og mere smagfuldt. Jeg måtte slippe med et 16 dage gammelt foster. Hvordan det gik kan I selv bedømme i videoen herunder.