Dansk Backpacker

Mainstream turist i Puerto Galera

Efter en kort sejltur, en 3 timers bustur, en lidt længere sejltur og en tur i tricyclen, var jeg fremme i Puerto Galera, som er ubetinget den mest kendte destination på Mindoro for turister. Meget ofter er det her charterbureauerne tager til. Jeg skulle bo i den mere stille ende af byen ved Big La Laguna, og her var udsigten slet ikke dårlig.

IMG_20160410_125436

Jeg tog dog til Puerto Galera for at dykke endnu mere. Denne gang gik alt som det skulle. Jeg skulle være i Puerto Galera i 7 dage, hvor jeg bare skulle dykke igennem, og det startede ret godt. På det første dyk så jeg vraget M/S Alma Jane, som har lagt på 30 meters dybde i mange år, og er stopfyldt med fisk. Win-win når man godt kan lide vragdyk

Ikke alle dyk var lige gode. Efter at en lille tyfon havde passeret sidste år var sigtbarheden under havet blevet markant dårligere. Det gik desværre ud over kvaliteten på mange af dykkende. Det sjove var så, at jeg stort set på hvert eneste dyk fandt et nyt dyr, som jeg ikke havde set før. Nedenstående video viser den første søslange, jeg har set.

Det mest berømte dyk i Puerto Galera hedder “Hole In the Wall”, hilket er meget sigende, da det egentlig er et hul i en mur, som man svømmer igennem. Det sjove er så, at strømmen er kraftig, så det kan være svært at hægte sig fast, men det gik.

Når jeg rejser, har jeg den filosofi, at jeg altid skal prøve noget, jeg ikke har prøvet før. Så en af de dage hvor jeg holdt pause fra dykningen, lejede jeg en scooter og kørte op i bjergene, hvor det har en kilometer lang zipline, som jeg skulle prøve. Jep jeg har aldrig prøvet at zipline før, og det var faktisk ret anbefalelsesværdigt.

Samme dag var det egentlig planen, at jeg ville overvære filippinernes nationalsport hanekamp. De havde dog valgt at udsætte hanekampen i Puerto Galera, da deres nationalhelt Manny Pacquiao skulle bokse sin sidste kamp. Denne kamp så jeg så i selskab med lokale, og det gik op i det med liv og sjæl.

Efterfølgende skulle jeg på en “overlevelses”-tur. Her mødte jeg min guide Edwin i en lille kajak, og så padlede vi ellers ud til en isoleret strand, hvor vi skulle campere. Pointen var så, at jeg selv skulle fange min aftensmad, da Edwin kun havde ris med. Det var en rigtig sjov oplevelse, og det lykkedes mig da også at fange nogle fisk med Edwins hjemmelavede harpun. Efter jeg havde brugt en time på at fange 3 små fisk, tog Edwin over, og efter 30 min havde han fanget omkring 10 store fisk, og så var aftensmaden sikret. Da jeg ikks er den store fiskespiser, så var jeg glad for, at Edwin havde medbragt lidt at skylle efter med 🙂

På min sidste hele dag tog jeg ud og dykke ved øen Verde Island, som efter signende er det bedste dykning, der er omkring Puerto Galera. Det var jeg sådan set helt enig i. Jeg er dog glad for, at jeg var blevet en noget mere erfaren dykker, da der var voldsomt meget strøm. Vi så dog en masse, og var rigtig glad for den afslutning på min dykkerferie.

På 16 dage i Filippinerne fik jeg logget et nyt dykkercertifikat og 26 dyk. Jeg fik set mine hvalhajer og prøvede at jage med harpun. Tak for denne gang Filippinerne.