Dansk Backpacker

Islas Ballestas og Nazca Linjerne

Det var med Islas Ballestas for oje, at vaekkeuret ringede kl. 3 om natten. Vi blev hurtigt eskorteret ind til busstationen i Lima. Her har hvert eneste busselskab deres egen busterminal. Til gengaeld fungerer Perus busnetvaerk ekseptionelt godt, og bussernes komfort og service er rent luksus ved siden af mange andre steder, vi har oplevet rundt omkring.

Vi hoppede af bussen i byen Paracas ca. fire timers korsel fra Lima. Paracas er udgangspunktet for en sejltur til Islas Ballestas, som ogsaa kaldes ”Fattigmands-Galapagos”. Sejlturen tog ca. en halv time i speedbaad, hvor vi sejlede langs orkenen ved Paracas’ halvo. Her saa vi de forste geoglyffer i sandet ala de mere kendte Nazca Linjer. Grunden til at linjerne ikke forsvinder er, at det aldrig regner her.

Islas Ballestas er en relativ ny nationalpark, som har vaeret totalfredet siden 2010 pga. dens unikke fugleliv. Det er derfor ikke muligt at gaa i land paa oen, hvilket man heller ikke har lyst til. Oen er totaldaekket af millioner af fugle, pingviner, solover og guano. Guano var/er en stor eksportvare i Peru, og den bedste oversaettelse til dansk er en form for fuglelort. Dyrerne her forlader aldrig oen, da der er rigelig med fode til dem her.

Vi brugte en lille time paa at sejle rundt om oen. Hojdepunktet maa siges at vaere de mange mere eller mindre aktive solover, som vi kunne komme ret taet paa. Pingvinerne var desvaerre meget sky, saa dem kunne vi ikke rigtig komme taet paa. Til gengaeld var vi heldige overhovedet at se dem, da det langt fra er alle, der faar mulighed for det.

Da vi var tilbage paa land, tog vi bussen videre til Nazca, hvor vi skulle overnatte. Byen er meget lille, og er egentlig ikke ret besogt. Vi fandt os et fint sted at spise, og endnu engang blev vi virkelig overrasket over peruvianernes madkunst. Vi prover at bevaege os laengere ud mod de mere kulinariske retter, da vi ved, at vi kommer til at spise flere underlige ting, jo laengere ost vi kommer. Tine fik f.eks. det mest more stykke babyged, vi nogensinde har smagt 😉 Derudover fandt vi ud af, at naar man spiser paa de lidt paenere restauranter, saa er det svaert at undgaa den lokale Pisco, som folger med.

Vi blev hentet kl. 8 om morgenen, og blev fragtet til flyvepladsen i Nazca. Flyvepladsen havde ogsaa sin egen terminalbygning, som var paa storrelse med en lille rutebilstation. Vi blev hurtigt ”checket ind”, blev vejet og rog igennem security. Efterfolgende blev vi placeret i et utroligt lille fly med headset paa og sikkerhedssele. Hvad sikkerhedsselen skulle gore godt for, hvis det gik galt, fandt vi aldrig helt ud af.

Det varede heller ikke laenge, for vi korte ud af landingsbanen og lettede ud over Nazcas orken for at se de beromte linjer. Selve flyveturen var lige saa ubehagelig, som vi forventede i et lille propelfly, hvis store formaal var, at flyve om paa siderne, saa vi kunne se linjerne. Det var vi heldigvis forberedte paa, saa vi vidste, hvad der ville ske, og vi kunne derfor bare koncentrere os om at se linjerne.

Selve linjerne blev faktisk forst opdaget for smaa 100 aar siden. De er saa store, at de kun kan ses fra luften. Det har desvaerre saa ogsaa resulteret i, at Perus regering er kommet til at anligge hovedvejen til Nazca midt igennem en af figurerne. Der er endnu ingen der ved, hvordan eller hvorfor de er opstaaet.

Vi saa alle de kendte geoglyffer, som man ser paa billederne derfra, hvilket var en god og ny oplevelse for os. Vi landede sikkert igen ved flyvepladsen med kun let ubehag i maverne J Vi havde heldigvis nogle timer til at slappe af i og blive os selv igen, inden vi endnu engang skulle paa bussen paa en laengere koretur. Denne gang mod byen Arequipa, hvor vi saa smaat begynder at bevaege os mod hojderne.

Billeder ses her: http://www.danskbackpacker.dk/kontakt/islas-ballestas-og-nazca-linjerne-galleri/