Dansk Backpacker

Forventninger omkring vores rejse til Peru

Her er vores første indlæg i vores nye rejseblog. Vi vil på denne side blogge om backpackerrelateret indhold, hvilket kan indeholde alt ligefra erfaringer, fremtidige rejser, ønsker, rutebeskrivelser, spørgsmål og alt lignende.

Dette indlæg vil omhandle vores forventninger til dette års, for os, store rejse til Peru. Vi har erfaret, på stort set alle vores tidligere rejser, at vores forventninger slet ikke stemmer overens med, hvad vi nu oplever i de enkelte lande. Det er heldigvis for det meste positivt, da vi oftest oplever, at vores rejser overgår alle forventninger. Derfor synes vi, at det kunne være sjovt at nedskrive og offentliggøre vores forventninger til Peru, og dernæst se om forventningerne holder stik, når vi kommer hjem igen.

Normalt rejser vi til lande, hvor vi kan se enten store bygningsværker, naturvidundere eller dyreliv, og meget gerne i kombination. Vi har ikke tidligere været i Sydamerika, så det er på tide. Så vidt vi ved, er det ikke så nemt at se dyreliv i Sydamerika, men vi vil alligevel gøre forsøget. Peru er den ultimative destination i Sydamerika for os, da vi både får et af de syv nye verdensvidundere i form af Machu Picchu, vi får en masse natur og forhåbentlig en del unikt dyreliv i den peruvianske del af Amazonas.

Vi har kun tre uger i Peru, så derfor har vi lidt travlt. Vi har derfor gjort noget så utraditionelt som at arrangere det meste hjemmefra, da det er vores erfaring, at så kan vi nå væsentlig mere, end hvis vi skal bruge tid på at arrangere transport og udflugter i Peru. En hel del frihed ryger på den her måde, men det er desværre en nødvendighed.

Vi ankommer om aftenen i Lima, hvilket vi ikke forventer så meget af. Vi har én dag efterfølgende i  hovedstaden, som formentlig skal bruges på jetlag og en god omgang gastronomi. Lima skulle efter sigende indeholde en masse fantastiske restaurenter, men er ellers en storby som så mange andre, på godt og ondt. Efterfølgende skal vi med offentlig transport til byen Paracas tidlig om morgenen, hvorefter turen for alvor kan begynde. Vi har læst os frem til, at Peru skulle have et yderst velfungerende/på grænsen til det luksuriøse busnetværk, så det ser vi virkelig frem til at opleve.

Paracas er udgangspunktet for Iles de Ballestas, eller det mere mundrette ”Fattigmands-Galapagos”. Her forventer vi at se lidt dyreliv i form af søløver og pingviner. Efterfølgende skal vi videre til Nazca samme dag. Nazca er kendt for Nazca Linierne, som er kæmpestore hieroglyffer på jorden. Ingen ved hvordan de er opstået, eller hvorfor de er der. Den eneste måde at få en god vinkel på dem, er ved at se dem fra oven med fly. Det skal vi selvfølgelig. Vejret spiller dog en stor rolle, og efter sigende er flyveturen ikke helt så behagelig. Yderst dejlig oplevelse at se frem til for personer med flyskræk. Vi skal ihvertfald have nogle søsygepiller med.

Hvis vi overlever den tur havner vi i byen Arequipa, som er udgangspunktet for Colca Canyon, der er én af verdens dybeste kløfter. Hvordan man måler kløfter må være en stor videnskab, for det er ihvertfald ikke første gang vi hører den påstand om en kløft. Vi skal på en to-dages trekkingtur her, hvilket vi er ret spændt på, da det er første gang vi er i højderne. Vi er virkelig spændte på, hvordan vi klarer højdesygen, især med Anders’ astma. Anders har desuden fødselsdag på denne tur. Den kommer vi forhåbentlig til at fejre omringet af kondorer, hvilket skulle være en stor oplevelse.

Turen ender i byen Puno, som ligger ved Titicaca-søen, verdens højest beliggende sø. Her foventer vi for alvor at komme til at gå i fodsporerne på masseturismen. Titicaca-søen er noget alle turister i Peru skal se. Vi vil dog ikke komme til at bruge så meget tid her, da det ikke rigtig har så stor prioritet for os, så Titicaca kan kun overraske positivt.

Cuzco ankommer vi til lige inden turen til Machu Picchu. Her forventer vi en by fuld af inka-kultur, hvilket vil bringe os i stemning til Machu Picchu. De fleste turister tager turen derop på Inka-stien, hvilket normalt tager 4-5 dage, og skulle være et højdepunkt på enhver tur til Peru. Det kan vi bare ikke. Vi har valgt en forkortet udgave på to dage, da vi ikke vil risikere at misse Machu Picchu pga. Anders’ astma. Oplevelsen forventer vi dog stadig at blive helt uovertruffen, og en klar top 5-kandidat over de verdensvidundere, vi har set indtil nu.

Den sidste uge på vores tur til Peru har vi arrangeret en tur til Manu National Park, som er en del af Amazonas. Det er et yderst isoleret område, hvor der ikke kommer ret mange turister. Det skulle også være et af de bedste steder at observere Amazonas dyreliv i naturen, netop fordi området er så uspoleret. Vi ved dog, at vi ikke skal forvente at se mange dyr, da de er sky, og området er så tæt bevokset. Det er lidt en kontrast til Kenyas Savannaer, hvor der var dyr så langt øjet rækkede. Ikke desto mindre kan vi forvente at se masser af fugle, kaimaner, aber og Tines yndlingsdyr odderen 😉 Derudover kan vi være heldige at se bæltedyr, myrerslugere, anacondaer, tapirer og hvis vi er yderst heldige, jaguaren. Det er svært at vide, hvad vi kan forvente af en tur som denne, da der er så få, som gør det. Faktum er dog, at det er et af de mest isolerede beskyttede naturområder på kloden, og det bliver en fantastisk afslutning på vores tur til Peru.

Countdown startet