Dansk Backpacker

Det tredje verdensvidunder – Machu Picchu

Saa blev det endelig dagen, hvor vi skulle begive os afsted mod Machu Picchu. Det var det tredje af de nye syv verdensvidundere, som vi fik at se. Forst skulle vi dog lige med toget mod byen Aguas Calientes, som ligger i en dal for foden af Machu Picchu. Togturen var virkelig langsommelig. Det tog omkring 3,5-4 timer at kore smaa 115 km. Vil vaage den paastand, at selv DSB er en smule mere effektiv end Peru Rail. Til gengaeld var turen ret flot, og vi korte igennem den saakaldte Sacred Valley (Den Hellige Dal), inden vi naaede Aguas Calientes.

Vi bemaerkede hurtigt, at luften var vaesentligt mere frisk her. Vi troede faktisk, at Machu Picch laa hojere oppe end Cuzco, men det var saa ikke tilfaeldet. Aguas Calientes ligger paa ca 2.100 m, hvilket er over 1.000 km lavere end Cuzco, saa vi havde slet ingen problemer. Vi er heldigvis ogsaa afklimatiseret nu, selvom det tog lidt laengere tid end gennemsnittet.

Aguas Calientes har et noget blakket ry. I byen er man vant til, at turister kun kommer her en gang, saa serviceniveauet skulle efter sigende vaere ret lavt. Det maerkede vi dog slet ikke til. Selvom byen selvfolgelig er stopfyldt med turister, der venter paa at komme op til Machu Picchu, saa var byen nu som den skulle vaere, og saa var udsigten, som et plus, faenomenal.

Vi brugte dagen paa at bestige et bjerg i udkanten af byen med det mundrette navn Putacusi. Putacusi udmaerker sig ved at have udsigt over Machu Picchu, men til gengaeld var det ogsaa haardt at kravle derop. Bestigningen indebar adskillige trappestiger og igen flade meter. Som belonning fik vi postkort-udsigten over Machu Picchu. Fantastisk!

For at komme helt op til Machu Picchu skal man med bus op ad en forfaerdelig masse haarnaalesving. Den forste bus korte kl 5.30 om morgen, og vi taenkte, at som de A-mennesker vi nu engang er, saa tager vi da den bus. Den ide var vi saa ikke ene om at have faaet, saa vi maatte paent stille os i ko, og kom med bus nr. syv. Vi naaede dog heldigvis paa plads deroppe inden solopgangen, saa vi fik den med. Vejret er meget omskifteligt i dette omraade, da det siges, at der enten er hoj sol eller masser af regn. Vi var for en gangs skyld heldige og fik solen.

Machu Picchu er, som naevnt et af de syv nye verdensvidunere, hvilket er fuldt fortjent. Det er en af de eneste Inka-ruiner, som spanierne ikke fik odelagt, da de indvaderede Peru for 500 aar siden. Der er saa meget mystik omkring stedet, da ingen forskere med sikkerhed kan sige, hvad stedet blev brugt til, hvorfor placeringen er der og hvem der boede der. Det er ligeledes ogsaa meget usikkert, hvordan stedet er bygget. Det vides, at det har taget ca. 50 aar at bygge, men hvordan stenene til bygningerne er blevet slaebt hertil fra naer og fjern uden hjaelpemidler, er stadig en gaade. Det er dog rimeligt sikkert, at Machu Picchu blev anset for at vaere et helligt sted, hvor dyrkelse af solguden var vigtig.

Siden spaniernes ankomst blev stedet forladt, og blev forst ”genopdaget” igen i 1912. Det tog herefter over tre aar at faa fjernet alt bevoksningen omkring ruinerne. Peruvianerne ved heldigvis godt, at Machu Picchu er noget helt unikt, og de passer derfor godt paa stedet. Derudover havde de lamaer til at gaa rundt i midten af komplekset, hvilket der sikkert ogsaa gjorde for mange aar siden.

Vores oplevelse af stedet var, at det var lige saa unikt som forventet. De omkringliggende udsigter var utrolige. Ruinerne var store og velbevarede. Det, sammen med stedets mystik gor,  at Machu Picchu helt suvaerent fortjener pladsen blandt de syv storste og mest unikke menneskeskabte vidundere i verden. Det er ikke saa ofte, at vi virkelig foler, at det er et privilegium at se en attraktion, men det var helt klart tilfaeldet med Machu Picchu.

Sent eftermiddag tog vi toget tilbage igen til Cuzco, hvilket ikke rigtig var blevet mere spaendende. Vi var traette og en smule udmattede, da vi endelig naaede tilbage. Vi var derfor ret lykkelig for at have en ”fridag”, inden turen gaar til det naeste viduner. Denne gang et af de storste naturskabte vidundere paa kloden: Amazonas, eller naermere betegner Manu National Park. Her skal vi vaere i en lille uges tid. Vi kommer til at vaere langt vaek fra alt civilisation, heriblandt internet. Derfor gaar der ihvertfald syv dage, inden hjemmesiden bliver opdateret igen J

Nogle faa udpluk af vores mange billeder ses her: http://www.danskbackpacker.dk/kontakt/machu-picchu-galleri/