Dansk Backpacker

Det fjerde verdensvidunder – Chichèn Itza

Vækkeuret ringede kl 04:45 nytårsmorgen. Vi skulle nemlig køre et godt stykke for at komme til vores næste destination Palenque. Dvs. da vi egentlig skulle med natbus fra Palenque til Merida samme aften, havde vi en ret lang dag i vente. Vi skulle dog ned fra højderne, så det var slut med de kolde nætter, hvilket passede os glimrende.

På turen mod Palenque blev vi meget overrasket over, hvor frodigt Mexico egentlig er. Der var masser af bjerge og grønt så langt øjet rækker. Sidst vi så et landskab, der lignede dette, stod der Uganda på landkortet. Vi havde forventet, at Mexico var meget tør, og havde et landskab fuld af kaktusser. Vi er blevet positivt overrasket over, hvor forskellige landskaber Mexico indeholder, afh. af hvor i landet, vi har været.

DSC_0692Den første del af køreturen var knap så spændende. Vi kørte op og ned af bjerge og rundt i skarpe sving, så det var svært at sove. Samtidig regnede det, så vi håbede bare på opklaring. Den kom heldigvis lige før dagens første stop ved Agua Azul, så vi var glade. Agua Azul var en stor kaskade med vandfald og små pools med det klareste blå vand. Det var et rigtig smukt syn. Vi gik op til toppen af vandfaldet, hvilket var en yderst varm fornøjelse. Det var dog det værd, da det klart var et af de smukkere vandfald, vi har set længe.

DSC_0763Næste stop var Misol-Ha, hvilket også er et vandfald. Misol-ha var dog noget højere end Agua Azul, og havde kun et enkelt højt fald. Vi gik en tur om bag ved vandfaldet, hvilket var pænt vådt og glat. Vi var ikke helt så imponeret over Misol-ha som Agua Azul, men det var et rigtig fint lille stop på vejen.

DSC_0860Sidste stop var de berømte ruiner ved Palenque, som er et af de mest kendte efterladenskaber fra Maya-folket. Ruinerne er en stor samling templer, huse, paladser og ofringspladser, der blev opslugt af junglen efter Mayaernes fald. De blev først opdaget mange år senere, og det har taget mange år at få ruinerne fri af junglen uden af beskadige dem yderligere. Det har givet ruinerne en rigtig idyllisk beliggenhed. Samtidig lever der howler monkeys (kender ikke det danske ord for disse aber) i junglen omkring ruinerne, som har et meget karakteristisk højlydt brøl, som kunne høres på flere kilometers afstand. Vi så dem desværre ikke, men vi kunne sørme høre dem.Alt i alt var det endnu en dag med gode oplevelser i Mexico, som sluttede med en natbus (den sidste på denne tur) mod Merida.

DSC_0945Merida er den største by på Yucatan-halvøen. Vi skulle dog kun bruge byen som base til de videre ture. Merida er heller ikke den mest besøgte by i Mexico. Først tog vi til Maya-ruinerne Uxmal (udtales oooosh-mal) lige syd for Merida. Her var der mindst lige så mange velbevarede bygninger som ved Palenque. Den flotteste bygning var en stor rund pyramide på 32 meter, der repræsentede arbejderklassen samt regnguden. Vi fik to historier med, hvordan pyramiden blev bygget. Den første var den mest opfindsomme. Det siges, at det var en dværg, der blev ruget ud af et æg, det stod bag byggeriet. Han blev sat til at bygge pyramiden på en enkelt nat af maya-kongen. Hvis dværgen ikke fuldførte opgaven, ville han miste hovedet. Dværgen gik til sin bedstemor, som var en magtfuld troldkvinde, og hun byggede da lige pyramiden over natten for dværgen, og maya-kongen var glad.

Den kedelige historie men mere troværdige historie lød, at det tog 450 år at bygge pyramiden.

DSC_0877Hele området var meget smukt og velbevaret. Der var slet ikke så mange mennesker som ved Palenque, hvilket passede os glimrende. Lidt uforståeligt men Uxmal lå også lidt væk fra den klassiske turistrute. Ruinerne lå placeret i junglen, og vi fik et par eksempler på, hvordan ruinerne så ud, før de blev opdaget, og stadig var opslugt af junglen. Som bonus-info fandt vi ud af, at alle Maya-pyramider er bygget således, at står man lige foran pyramiden og klapper, så vil det give et ekko, der lyder som en fugl. Mayaerne mente, at det var en ørn, der sagde denne lyd, og bød en velkommen (en af deres guder). Vi synes, det lød lidt mere som en kalkun, men sjovt var det.

Da vi ankom sidst på eftermiddagen, fik vi mulighed for at overvære et lyd-og lysshow ved Uxmal. Det var vældig flot at se de mange ruiner oplyst i alverdens farver. Desværre forstod vi intet af historien, da den var på spansk, så det var en lidt lang forestilling.

DSC_0978Dagen efter var det så turens store højdepunkt, som vi skulle ud og se. Det blev dagen, hvor vi kunne krydse vores 4. ud af de 7 verdensvidunder af listen, da vi skulle se Chichèn Itza, som er det mest kendte Maya-monument af dem alle. Det var en meget varm dag, men der blæste meget, hvilket vi var utrolig glad for. Vi fik at vide, at det sjældent blev køligere end nu, så vi var bare glad for, at vi tog til Mexico nu og nøjedes med 30 grader istedet for 45.

Chichèn Itza er en efterladt ruinby som så mange andre steder i Central Amerika. Den mest kendte bygning er El Castillo, som er den berømte Maya-pyramide, man altid ser på billeder herfra. Også her blev vi budt velkommen af ørnen (klap mod pyramiden). El Castillo er mindre end f.eks. Uxmal, så det kan faktisk være svært at forstå, hvorfor lige præcis Chichèn Itza skulle være et af de 7 verdensvidundere. Det skyldes, primært, at pyramiden er et af klodens første beviser for astronomi samt at Mayerne havde stor forståelse for matematik. Pyramiden virker faktisk som et forvokset solur og kalender, så Mayerne vidste altid, hvilket tidspunkt af året de var. Hver halve år når der er jævndøgn, falder solen helt specielt på pyramiden. Alle dens 9 trin bliver ramt af solen samt et slangehovede i bunden. Når det sker, ser det ud som om, at slangen kravler op og ned af pyramiden. Vi synes, det var ret imponerende, hvordan Mayaerne kunne regne sådan noget ud for snart 2000 år siden.

DSC_0032Deres kalender lød på 360 dage. De vidste godt, at det ikke helt var nok, men hver gang der var gået 52 år, så skulle kalenderen nulstilles, så det hele gik lige op. Det blev markeret med store festligheder og et bestemt ærefuldt boldspil. Vinderen af dette spil blev så ofret til guderne, fordi det var en meget stor ære, og ens familie blev ophøjet til nærmest kongelig efter ofringen.

Hvis vi kiggede på bygningsværkerne uden symbolikken, så havde vi lidt svært ved at forstå, hvorfor Chichèn Itza er et af de 7 verdensvidundere, da der findes så mange andre fantastiske værker rundt omkring på kloden f.eks. Teotihuacan i Mexico City. Hvis vi så tager symbolikken ind i ligningen, så bliver det straks anderledes. Ikke nok med at de byggede pyramiden med håndkraft. De forstod også at placere den fuldstændig rigtig i forhold til solen, hvilket beviser, at de havde helt styr på astronomien.

Vi var rigtig godt tilfredse med vores besøg ved Chichèn Itza, og mangler nu kun Den Kinesiske Mur, Christ the Redeemer (Brasilien) og Petra (Jordan), før vi har set de 7 menneskeskabte verdensvidundere.